SKRÆDDERSYET UNDERVISNING I DIGITAL SPILUDVIKLING

MOTIVATION FOR DIGITAL UDVIKLING ER I TOP

Vi har udviklet en række færdigudviklede forløb, som passer til børn og unge på alle niveauer i både grundskole og på ungdomsuddannelser. Vi laver løbende specielt tilpassede forløb som passer til de særlige krav og ønsker, I har på din skole. Tøv ikke med at kontakte os.

Flere og flere skoler har fokus på at eleverne skal tilegne sig et vist kendskab til professionel spiludvikling og en grundlæggende forståelse for programmering. Men det er en krævende opgave for mange lærere, hvis de sættes til at undervise i digital spiludvikling, da de både skal kende til programmering, kodning, design og udvikling samtidig med at de skal kunne lære eleverne det.

Derfor tilbyder vi, at EDUGAIM’s eksperter i software- og spiludvikling kommer ud og underviser på jeres skole eller institution.

LAD VORES EKSPERTER UNDERVISE JERES ELEVER

Al vores undervisning udføres af eksperter og professionelle fra spilbranchen og universiteterne.

I fællesskab har vi tilrettelagt både enkeltstående events, ’GameJams’ og ’GameCamps’, længerevarende forløb og endda valgfag på både grundskoler, ungdomsskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, herunder også de gymnasiale uddannelser. Vi leverer også specialiseret undervisning og tilbyder kurser og workshops for undervisere samt fagpakker, der kan integrere disciplinerne i gamedesign og relaterede emner i undervisningen og uddannelsen af de unge.

UNDERVISNING I SPILUDVIKLING

EDUGAIM underviser primært ved anvendelse af spiludvikling. Det vil sige, at vi underviser eleverne i at udvikle deres egne spil, hvilket er ekstremt motiverende. Det overordnede tema kan styres af den pågældende skole, og dermed kan alle mulige former for læring inkluderes i den motiverende undervisningsmetode.

Eleverne får en oplevelse af, at programmering og computational thinking både er sjovt og spændende, og slet ikke så svært, som mange går og tror. De, der har været en del af et længere forløb, får indblik i mange forskellige discipliner indenfor spiludvikling.

Vi anvender professionelt software, som bruges af vores undervisere i deres daglige arbejde. Det er software, som er gratis for både elever og skoler at få adgang til.

 

DE PRIMÆRE VÆRKTØJER: UNITY + C#

Vi anvender kun gratis software eller software, som skolerne i forvejen har adgang til.

Vi anvender spilværktøjet og game-enginen, UNITY, som kan udvikle spil til både computere, konsoller, smartphones, tablets, konsoller, hjemmesider o.m.a. Det et af de mest udbredte værktøjer verden over til digitale spil og er brugt til at udvikle over halvdelen af alle mobilspil og mere end 80% af alle VR spil. Det er samme værktøj, der bruges i industrien til både app-, spil- og softwareudvikling.

Unity er relativt enkelt at komme i gang med, og der findes næppe software tilgængeligt med ligeså meget gratis online hjælpemateriale. Samtidig bruges det af meget erfarne spiludviklere og programmører, så de unge er godt rustet til fremtiden ved at få konkret kendskab til disse værktøjer.

I forhold til selve programmeringen så arbejder vi primært i det Microsoft udviklede kodesprog C# (udtales C Sharp), som er et af de mest anvendte programmeringssprog world wide.

Når vi underviser i 3D modellering, anvender vi både Blender og Maya. Hvis det drejer sig om 2D photo redigering, så bruger vi Photoshop eller Gimp.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP

Du finder downloads af disse værktøjer her:

Unity3D

Blender

Maya (kun trial version)

Gimp

Ved installation af Unity kan du finde en lyngennemgang af installation som screencast her

Hvis man i øvrigt har lyst til selv at kaste sig over Unity, så findes der en kæmpe “learn” sektion her

Hvis man ønsker mere info om Coding Class, så kan du finde al information her 

 

DE MEST POPULÆRE FORLØB

Tværfaglige forløb med læringstema topper motivation

Nogle af de forløb, som er mest populære og som passer perfekt til mellemtrin/udskoling, er forløb, som har til mål at eleverne producerer deres eget spil med et bestemt tema. Disse temaer kan spænde vidt. Vi har lavet Virtual Reality med 7./8. klasse elever, hvor de skulle gengive Geopark Odsherreds udseende tilbage fra istiden. Vi har hjulpet andre elever med at genskabe Vestvolden – Københavns Befæstning anno 1915. Målet var at give oplevelsen af, hvordan det ville have set ud, hvis tyskerne i virkeligheden var kommet. Altså bare virtuelt. Det blev både lavet i normal 3D og i virtual reality.

Udvikling af apps. Virkelige produkter og kompetencer

Et af de stærkeste forløb. Vi kombinerer det næsten altid med et innovationsprojekt, hvilket i sig selv også motiverer eleverne. Vi kan på få timer sætte eleverne i stand til at udvikle digitale prototyper af deres løsninger og vi slutter gerne af med at lave en “tæt-på-færdig” digital prototype, som de kan bruge på egne og venners mobiltelefoner.

Motivation tilbage til ikke-uddannelsesparate elever

Vi har set flere gange, at deltagelse på vore forløb har været i stand til at rykke ved motivationen på elever, som var erklærede ikke uddannelsesparate. Ved at deltage i vores undervisning, får de en succesoplevelse, hvor de oplever at kunne producere et digitalt produkt, hvad enten det er apps eller spil, og det er eftertragtede evner ude i erhvervslivet. Oftest resulterer dette i måbende og begejstrede lærere, som ikke regnede med disse elever havde motivationen i sig. 

Talenter viser sig på valgfag i skoler og ungdomsskoler

Vi leverer også færdige tilrettelagte valgfag i flere kommuner, hvor der ikke er fokus på bestemte temaer, men til gengæld sigter vi efter at lære softwaren at kende bedst muligt, heriblandt at programmere og forstå teknologiens muligheder og magi. Disse valgfag laves også i en version, hvor vi leverer “professionel spiludvikling” som et fag i ungdomsskolerne. Her har vi størst fokus på at lære de unge det mest basale, hvorefter vi lader de unge bestemme retningen, mens vore eksperter hjælper dem med at udvikle deres egne produktioner.

Sæt ild i de digitale unge med et innovationsforløb

Vi laver ofte forløb, hvor fokus er på innovation og digitale løsninger. Her planlægges forløbet sammen med faglærere, og vore eksperter deltager, når eleverne skal have hjælp til at lave det endelige digitale produkt. Løsningerne kan spænde over alle former for digitale medier, så som apps, spil, film og illustrationer. Det vigtige i disse forløb er, at eleverne ender med at lave en rigtig digital løsning og ikke bare en beskrevet løsning, formuleret med blyant på papir.

Elever med specielle behov fanges også

Vi har erfaring med undervisning af elever med specielle behov af mange forskellige typer. Vi deltager i projektet “Autisters fantastiske hjerner”, støttet af Fonden for Entreprenørskab, hvor vi gennem spilbaseret læring med produktions- og designfokus vil give elever færdigheder i teknologier og innovative arbejdsprocesser. Vi vil gennem projektet forsøge at anvende autistiske elevers potentiale indenfor analytiske færdigheder ift. IT og programmering.

VI ELSKER INNOVATION OG VI ER ALTID FRISKE PÅ AT UDVIKLE NYE FORLØB

Vi tilbyder gerne specielt tilpassede forløb efter ønske. Hvis du har en specifik problematik eller en udfordring, så kan vi udvikle et tilpasset arrangement eller forløb, som kan tage hånd om dette. Vi har indtil videre kunnet løse alle udfordringer, så hold dig endelig ikke tilbage fra at spørge til mulighederne, heller ikke selvom det virker umuligt.

Hvis du bare har en skør idé til, hvad vi kan lave med jeres elever, så giv et praj. Den slags er vi absolut helt friske på at hjælpe med. Typisk er de skøreste idéer også de, der giver den bedste oplevelse.

CODING CLASS FORLØB – FOKUS PÅ INNOVATION OG 21ST CENTURY SKILLS

Til mellemtrinnet: Coding Class

Det kendte koncept fra IT Branchen m.fl. som har fokus på at give børnene en introduktion til at kunne agere kreativt i den digitale verden. Et fantastisk forløb at bruge til at introducere eleverne til at skabe med digitale værktøjer, inden man bygger på med mere avancerede værktøjer. I et fire dages forløb løser eleverne en case, ved at kode i blokprogrammerings programmet Scratch. Forløbet udmunder i et digitalt produkt som skal udvikles af eleverne i netop Scratch. En videreudviklet udgave af den originale Coding Class er udviklet i Københavns Kommune, hvor man fokuserer på samarbejdet med lokale virksomheder. Casen bliver så udarbejdet af klassens lærer efter samtale med virksomheden. Projektet afsluttes med “Løvens Hule” præsentation ude hos virksomheden. Et glimrende koncept, som gør det muligt for skolens egne lærere at bruge forløbet uden udefrakommende hjælp. Læs mere på codingclass.dk. I er velkomne til at kontakte os for at blive hjulpet i gang, helt uforpligtende naturligvis.

Til udskolingen: EDUGAIM’s udviklede “Coding Class RELOADED”

Den naturlige efterfølger til det velkendte Coding Class forløb. Vi har gennemført disse forløb siden 2015. Eleverne vil komme igennem et forløb efter samme skabelon, som de kender fra sidste års Coding Class. Evalueringer viser, at eleverne har svært ved at finde samme motivation til at arbejde med Scratch igen efter første forløb er overstået. En af grundene er, at Scratch er et sandbox “legetøjs” program, som har meget begrænsede muligheder. Når først eleverne har fået smag for digital skabelse, så vil de mere.

Vi anvender i dette forløb Unity, og det giver eleverne den eftertragtede motivation tilbage, da de udmærket er klar over, at Unity netop er værktøjet, som bruges til at lave de fleste af de spil de kender fra deres egne smartphones og computere. Hvis der var høj motivation i Coding Class, så er den skyhøj i “Coding Class Reloaded” – Det kan anbefales at lade lærere selv sidde med i undervisningen, og dermed slå to fluer med et smæk og få øget de digitale kompetencer hos medarbejderne undervejs.

VI HAR ALTID TID TIL KAFFE

Vi er helt pjattede med at drikke kaffe med dem, der ønsker at gøre noget ekstraordinært for unge og deres digitale uddannelse.
Lad os tage en snak
Du er meget velkommen til at ringe til os med det samme på telefon 40341541 og aftale et møde.

Du kan også udfylde formularen og så vender vi tilbage snarest.

Vi modtager din oplysninger via mail jf vores privatlivspolitik.

EDUGAIM

Ahlgade 1C
4300 Holbæk

Tlf: +45 40 34 15 41
E-mail: info@edugaim.dk

CVR.: 18093707

INFORMATION

  • For undervisere
  • For ungdomsskoler
  • For grundskoler
  • For ungdomsuddannelser
  • For specialklasser

Vær social med os